
Arrangører: Socialdemokratiske Kvinder i Nordsjælland i samarbejde med FiU-ligestilling
Kvindekonferencen 2007 - den første weekend i september
300 kvinder havde reserveret dagene d. 31. august- 2. september og deltog i årets kvindekonference. Interessen har været overvældende. Antallet af pladser blev udvidet og alligevel var konferencen overtegnet.
Kvindekonferencen afholdtes i år på LO - skolen i Helsingør og var åben for alle kvinder.
Konferencen tog temperaturen på ligestillingssituationen i Europa og stillede skarpt på Europa-Kommissionens handlingsplan for ligestilling for 2006-2010.
Formiddagsprogrammet om lørdagen den 1. september var således lavet i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, som et naturligt initiativ under det europæiske år for lige muligheder for alle - et initiativ der sigter mod at gøre EU-borgere opmærksomme på deres ret til at blive behandlet ens uanset køn, alder, race, handicap, religion og seksuel orientering.
Det blev tre intense dage med mange kompetente oplægsholdere og politiske værksteder, men der var også plads til fællesskab, fest og frisk luft.
Konferencen lagde op til en dialog med kvinder, der tør, hvad enten der er tale om en uuddannet kvinde fra en landsby i et tredje verdens land eller kvinder der stiller sig til rådighed for sit lands højeste poster.
Formålet med konferencen var at vise, at magt og kvinder ikke er to uforenelige størrelser. Konferencen var bygget op med henblik på at give kvinder flere redskaber og mod på at sætte dagsordenen i politiske, fagpolitiske og arbejdsmæssige sammenhænge. "Kvinde tag magten!" var derfor overskriften for dette års kvindekonference.
Konferencen mundede ud i dette dokument til videre bearbejdelse.doc
Har du kommentarer, en hilsen, eller noget på hjerte - er du velkommen til at skrive den på denne side.
Programmet Indlægsholderne Information Billeder
PROGRAM KONTAKT WEBREDAKTØREN BANK: reg.:5358 konto.:0313874 FORSIDE PROGRAM IN ENGLISH PRESSEMEDDELELSER |